mandag den 7. oktober 2013

Apple Orchard


For et par weekender siden tog Kathy og Chuck Fleur og mig med ud til en æbleplantage/apple orchard, som ligger i området. Man kan plukke æbler, gå tur i plantagerne og ikke mindst købe frisklavede æbledonuts, som stedet åbenbart er ret kendt for. Så der tog vi hen hvor vi gik en tur og smagte forskellige slags æbler, hvilket amerikanere åbenbart synes er ret eksotisk. Det var en god måde at bruge en søndag eftermiddag på, men jeg må indrømme at æblerne i min egen have i Danmark er ligeså gode om ikke bedre ;-) 

Kan I huske, da jeg skrev hvilke fag, jeg havde i skolen, at jeg nævnte, at jeg ville prøve at bytte min første time? Det er nu gjort, det var desværre ikke muligt at få fransk, men min vejleder læste de andre muligheder op og ét af fagene, som ikke var fyldt op var guitar! Som nogle af jer ved har jeg altid ønsket mig at kunne spille guitar, men jeg har aldrig fået det lært, så nu skulle det være! Jeg er utrolig dårlig til det og mine fingre gjorde ret ondt i starten, men jeg har så småt vænnet mig til det og det er ret sjovt. Jeg føler mig vildt kreativ her i USA ift. hvad jeg normalt er i Danmark; jeg spiller guitar, spiller skuespil og syr kostumer hver dag, hvilket alt sammen er utrolig sjovt! 

Der kommer nok ikke de store opdateringer på bloggen før om 1-2 uger, da jeg denne weekend får travlt. Chuck og Kathy tager mig nemlig med til Chicago! Storbyen er ca. 4 timers kørsel væk og det er der Chuck er vokset op, så jeg bliver vist rundt af en ægte Chicago-kender. Glæder mig helt vildt!
Håber I alle har det godt, vi skrives ved. 
Kram Ida


Fleur, som ligesom mig tog mange billeder ;-)

Friske æbler overtrukket mig karamel. Jeg smagte et og ved ikke helt hvad jeg skal synes om det.. Men det er en klassisk efterårs-snack her i Ann Arbor. 

En helt frisklavet apple donut med kanelsukker, mums!

1 kommentar:

  1. De snacks ser da ellers gode ud! Dog ser æble-doughnutten bedst ud :P <3

    SvarSlet